Det oplukkende rum

Vores fortællinger

Lotte:
Mor & datter på biblioteket

Mor og datter følges ad ind på bibliotekets børneafdeling. Pigen synger lidt fra en sang og Mor sætter sig ned med nogle papirer. Pigen begynder at lege med en dukkevogn og spørger Mor om hun tror dukken er den dreng eller pige. Mor svarer kort "dreng". Pigen spørger hvorfor hun tror det og Mor svarer ikke. Pigen leger lidt videre med dukkevognen, mens hun spørger Mor til råds. Mor svarer kun få gange. Pigen taber interessen og prøver en gyngehest, legehus og igen dukkevognen.
Pigen udbryder "Jeg vil spille IPad!" og sætter sig hen til computeren. Pigen siger til Mor, at der er sjove spil og Mor kommer hen til hende. Mor og Pigen er fælles om computeropgaven. Mor hjælper og snakker med hende; "Det ser ud som om Rasmus Klump sover". Mor er ved siden af hende og de sidder der et stykke tid. Mor går tilbage til sine papirer. Pigen stiller igen opsøgende/oplysende spørgsmål til Mor. Efter et stykke tid sidde de hver især stille med deres opgaver.

Lasse:

Jeg ser en stille legeplads, der bærer præg af ikke at være den største. Der er ikke pause endnu og derfor ingen børn på legepladsen. Et træ er placeret alene i midten af pladsen, og stilheden fra den tomme legeplads giver plads til den klare fuglekvidre. Nogle børn kigger ud fra de øverste vinduer på skolen, de observere os og råber ud til os. De kender den ene fra gruppen og råber ud af vinduerne ”Hvad laver i her? ”. Efter de får svar lukker de vinduerne igen og lader stilheden tage over endnu en gang. 

Julie:

Jeg sidder i udkanten af skolegården, det er koldt og jeg fryser. Luften omkring mig er frisk og vinden blæser i træerne i gården. lydniveauet er højt, børnestemmer overdøver fuglenes kvidren og vindens susen. Jeg ser store børn og små børn, allesammen i bevægelse. Legende med bolde eller hinanden - alle ser glade ud, enkelte ser trætte ud, som efter en løbetur. Børnene har røde kinder og pigerne har vind i hestehalen. Jeg får øje på en gruppe af børn som har i fuld gang i en lej, de spiller et boldspil hvor de skiftes til at slå til bolden med hånden. Børnene er meget forskellige flere af dem går i de højere klasser men blandt de ældre børn er en lille bitte lyshåret dreng med briller og gummistøvler, han er fuldt optaget af spillet og de store drenge hepper på ham hver gang det er hans tur til at slå til bolden og de store piger klapper når han er færdig. Det slår mig at ingen af børnene i gården leger alene og mange af børnene leger sammen med børn fra andre klassetrin. En anden gruppe af piger i små ballerina sko og med lyserøde spænder i håret løber grinende forbi mig, jeg hører en af pigerne råbe "Jeg kan ikke følge med" de andre piger stopper op og venter, de løber sammen videre hen til stativet med løbehjul og taget ét hver. En lærer stiller sig ved siden af mig og siger "Dav Julie, det er længe siden".

Pernille:

En rolig plet i mellem mure og travlhed

Jeg sætter mig i en skolegård for at observere børn i skolen og deres omgivelser. Der er bare ingen børn i gården, de har lige haft pause. Jeg sidder under et stort kastanjetræ på en hjemmelavet træbænk. Jeg kigger ud over den legeplads, som ligger for fødderne af mig. Solens stråler rammer mit ansigt, og giver en afslappende og behagelig varme i hovedet, der breder sig til resten af kroppen. Vinden gør sig bemærket engang i mellem, og det får mine øjne til at løbe i vand. Jeg ser en rummelig legeplads, der venter tålmodigt på de legende børn, som gemmer sig bag de store mure omkring legepladsen. Der er bænke, loungestole som er lavet af træ paller, legetøj lavet af skrald samt en masse basketnet. Jeg får en særlig følelse af ro. Den lille legeplads, som ligger mellem store mure af skole, store lejlighedskomplekser og byens travlhed virker som et fristed med uforstyrrethed. Pludselig rammer et par regndråber fra træet mit ansigt og jeg får øje på nogle børn, der går op ad en trappe inde på skolen. De er glade, larmende og nysgerrige. De får øje på mig, og pludselig er det mig, der bliver observeret.      

Andreas: 

Jeg sad ved fodboldbanen og kom til at tænke på at det meste som var omkring mig var holdsport som fodbold og basketball, men at der ikke var noget til det enkelte individ udover legepladsen. Men legepladsen er også lige så meget til noget hvor at man kan være flere til at lege sammen. Der undrede jeg mig over, om det ikke vil hjælpe hvis der være noget mere til det enkelte individ end holdsport. For der kan være flere som skiller sig ud fra mængden og ikke er til holdsport og udvikler sig bedre igennem noget andet. 

Henriette: 

Det starter med at jeg kommer ind på skolens grund, her vælger jeg at kigge mig omkring inden jeg finder mig et sted at sidde. Skolegården er tom, der er ingen børn at se. I første øjekast ser legepladsen forladt og kedelig ud, men da jeg kigger hen på fodbold banen, giver det mig en ro i kroppen. Jeg sidder på bænken som er langs fodbold banen og giver mig til at kigge rundt på fodboldbanen. Det første jeg tænker er at jeg gerne vil hen og mærke banens kunstgræs, for at få en fornemmelse af, hvordan græsset føles mod mine hænder, men venter til jeg har siddet lidt. Det jeg ligger mærke til er, at der er mange fodbold mål, både små og store mål og at de står meget forskudt på banen. Jeg kigger på banens linjer og ser at banen er opdelt med hvide og grønne streger. Det får mig til at tænke tilbage på min folkeskole, hvor fodboldbanen altid var fyldt med børn, hvor fællesskabet indenfor denne sport virkelig var i fokus. Det får mig til at tænke på, hvor heldige børn er fordi de kan få lov til at komme ud og spille fodbold hver eneste dag og derved få en del i fællesskabet ikke kun i klassen, men også klasserne imellem. Til sidst inden at jeg går fra skolegården går jeg hen og mærke på kunstgræsset og får følelsen af glæde.

Mia:

Jeg sidder på en bænk og kigger ud over en skolegård. Jeg kan se en fodboldbane og en form for aktivitetsbane. Jeg sidder og studser over hvad udendørs aktiviteter kan gøre af forskel i forhold til indendørs aktiviteter. Der er masser af plads omkring mig ved at sidde i det fri. Der er åbenhed og frisk luft. Jeg ser den grønne fodboldbane og den blå himmel, friske farver. Omgivelserne udenfor virker uendelige, man kan begive sig vidt omkring. Der er mange forskellige individer samlet på skolen.




Disharmoni
Ensomhed kontra alenetid
At blive overset
Nærvær ved at tage hensyn og respektere individet som det er.
Altid at komme sidst i konkurrencer
Afvisning (behovsudsættelse)

Længsel efter nærvær

Manglen på nærvær